top of page

Skiveren Camping

Autoclub Norge besøkte Skiveren Camping og filmet Video,se den nedenfor her!

Tett på Skiveren Camping!

Skiveren har gennem generationer været et af de mest populære camping- og feriemål i Danmark, og på den familiejede Skiveren Camping gør vi os umage for at sikre, at din ferie bliver noget ganske særligt.

Skiveren Camping drives nu af Bruno Rytter Skiveren i samarbejde med hans dygtige personale.

De har et helt klart mål:

  • Vi vil være campisters naturlige valg, nÃ¥r de ønsker en aktiv ferie i Danmark.

  • Vi vil være campisters naturlige valg, nÃ¥r de ønsker at tage pÃ¥ camping eller hytteferie ved Skagen eller Nordjylland.

Skiveren Camping

er den eneste 4-stjernede campingplads i Skagensområdet, og her finder du 595 standpladser, 27 hytter og 6 nye udlejningscampingvogne.

De levende hegn på pladsen giver læ og er med til at gøre de enkelte standpladser både hyggelige og ugenerte.

Historien Fra kro til camping

Vestkysten er kendt for sit barske klima, og op gennem 1800-tallet var det ikke sjældent at det hårde vejr skabte problemer i Tannis Bugt. Alvejen fra Tversted, som fulgte stranden mod nord, kunne ikke benyttes i stormvejr, og rejsende måtte dreje fra ved Råbjerg Skiver og krydse fastlandet. Undervejs passerede de nogle få gårde i de forblæste klitter, og på en af disse gårde boede Niels Chr. Marinus Nielsen. Han var også kendt under navnet Niels Skiveren, og da trafikken forbi gården tiltog omkring århundredeskiftet, begyndte Niels Skiveren i det små at drive gæstgiveri på sin gård.

Fra gæstgiveri til kro

Snart kom turister fra nær og fjern til Skiveren for at bade, nyde den smukke natur og tage på udflugt i hestevogn, og også det daværende kongepar, Christian X og dronning Alexandrine besøgte stedet. Dronning Alexandrine var så begejstret at hun tilbød Niels Skiveren og hustruen Kristine at hjælpe med at få en krobevilling, og sådan blev Skiveren Kro og Badepension grundlagt. Også andre satte pris på egnen, og mange kendte danskere har gennem tiden købt eller bygget sommerhus i Skiveren.

- og til camping

Efter 2. verdenskrig overtog Niels Skiverens søn, Christian, krodrift, landbrug og badepension, og da der var støt stigende interesse for at overnatte i telt, oprettede Christian og hustruen Else en egentlig campingplads. Parret etablerede også en lille købmandsbutik i bryggerset og leverede bl.a. friskbagt morgenbrød til gæsterne, og gennem de følgende år blev arealerne løbende udvidet.

I 1968 blev slægtsgården solgt, og samtidig overtog Christians datter og svigersøn, Tove Skiveren og Jan Rytter Hansen, den daglige drift af Skiveren Camping. Under deres ledelse etablerede man bl.a. butikker, hytter, toiletbygninger og legeplads, og da næste generation i 2003 rykkede ind, var campingpladsen en af de bedst udstyrede i Nordjylland.

Skiveren Camping drives nu af Bruno Rytter Skiveren i samarbejde med hans dygtige personale.

Skiveren Camping

ved Skagen

Se mere om

Skagen..!

Skiveren Camping

Niels Skiverens Vej 5-7

9982 Aalbæk

Tlf: +45 98 93 22 00

E-mail: info@skiveren.dk

Luksus campinghytter i skøn natur

Alle hytterne er 25 m2, har toilet og bad, varmt og koldt vand, køkken med ovn, opholdsstue, TV, separat soveværelse med dobbeltseng, 2 køjer samt standardudstyr til 4 henholdsvis 6 personer.

Standardudstyret omfatter dobbelt elkogeplade, køleskab, kaffemaskine, el-kedel, bestik, service og kogegrej, puder samt dyner.

Campinghytterne udlejes hele sæsonen.

Se priser på campinghytter eller find gode hyttetilbud under Pakker & Tilbud.

Se også vores sommerhuse og udlejningsvogne.

Lej en udlejningsvogn

Vi tilbyder udlejning af 6 nye velindrettede Caravalier Brasilia 556-campingvogne med fast dobbeltseng, 2 køjer og en lille rundsiddegruppe med mulighed for at lave ekstra soveplads.

I vognen findes 19" farvefjernsyn med 5 danske kanaler, 150 l. køleskab med fryseboks samt gasvarmeovn.

Vognene indeholder standardudstyr til 5 personer. Sengelinned, håndklæder og viskestykker skal medbringes. I forteltet findes bræddegulv, køkkenarrangement samt havemøbler.

Campingvognene står ganske tæt på den sydlige toiletbygning med bl.a. puslerum, børnebad, badeafdelinger og familiebaderum. Udenfor findes en legeplads for små børn og en grillplads.

Se priser på udlejningsvogne.

Se også vores campinghytter. Campinghytterne udlejes hele sæsonen. Se priser på campinghytter eller gode hyttetilbud under Pakker & Tilbud.

Velvære på campingpladsen

I centret finder du to spabade, dampbad, sauna og en skøn terrasse, hvor du enten kan køle af eller nyde solens stråler imens du nyder udsigten til det dejlige Vesterhav. Så tag og forkæl dig selv - poletter købes i informationen.

Behandlinger

Vi har et samarbejde med Evig Glad - Velvære for alle sanser, som tilbyder en masse forskellige behandlinger i sine klinik i Frederikshavn. Marie har indrettet et lokale i vores Wellness Center, hvor hun også gerne udfører behandlinger, når hun har 3 aftaler eller mere samme dag. Aftalerne laves direkte med Marie og til sæsonen 2014 har hun lavet et godt forårstilbud på rygmassage og fodbehandling til kun kr. 595,-.

Du kan læse meget mere om Evig-Glad Velvære på hendes hjemmeside www.EvigGlad.com

Åbningstider

Wellness Centret har åben alle dage mellem kl. 14.00 og 21.00 i hele sæsonen fra påske til 30. september.

Er du mere til fitness træning?, så gør brug af vores lækkert indrettede motionscenter på campingpladsen.

Badning og badesteder

Campingpladsens beliggenhed gør at du har strand på din vest-, nord- og østlige side.

Oplev 150 km badestrand. Nordjylland er kendt for den lange kystlinie og hvide sandstrande. Intet andet sted finder man så forskellige strande inden for en radius af kun 50 km, som indbyder til aktivitet og oplevelser året rundt.

Store som små kan ikke undgå at blive imponerede over de smukke lange, brede og hvide sandstrande med de store klitter, man mødes af på vestkysten Tversted eller Skagen.

Her er der både børnevenlige strande med bilfri områder og strande med plads til både leg og bilkørsel.

Vesterhavet er altid en oplevelse uanset årstid, vejr og vind.

Overnatning                                                         

Oplevelser

bottom of page