top of page

Sølager Strand Camping

Autoclub har besøkt Sølager og filmet video,se nedenfor!

Sølager Strand Camping

Sølager Strand Camping er en hyggelig familieplads, der ligger på Halsnæs i Nordsjælland. Campingpladsen er beliggende i en skøn natur, direkte til Roskilde Fjord med egen børnevenlig strand og her er rig mulighed for dejlige ture langs med fjorden, eller en tur i skoven til fods eller på cykel. Cykelrute nr. 2 og 40 går lige forbi pladsen.

Kun 2 km til Lynæs, et gammelt fiskerleje samt en velbesøgt lystbådehavn med et af Danmarks bedste surfområder.

Nærmeste by er Hundested, en hyggelig by med gode indkøbsmuligheder. Hundested har også en aktiv fiskeri- og lystbådehavn.

Vi glæder os til at byde velkommen og vil gøre vores til, at opholdet her bliver en god oplevelse.

Jette og Keld Palmberg

Vi har åbent hele året,

men i perioden

1. oktober 2014 til

1. april 2015

bedes I kontakte os

for nærmere aftale.

Tak for i år, til alle de

campister der besøgte

os i sommersæsonen.

Vi glæder os til at

byde velkommen

   i 2015

Vi samarbejder med

Asserbo Golf Club

Bødkergårdsvej 9

3300 Frederikdværk

og har følgende gode tilbud til vores campister:

SPAR 30 % PÅ UGEKORT

UGEKORT GREENFEE

(normalpris kr. 2150,-)

Voksne kr. 1500,- for 18 hullers spil om dagen

incl. frie træningsbolde.

Juniorer under 18 år kr. 700,-

Der kan bestilles tider 3 måneder før spilledagen.

Sølager Strand Camping

Nyd naturen på Halsnæs

Halsnæsstien til fods eller på cykel er en dejlig naturoplevelse, hvor man ser de meget forskelligartede fjord- og havområder, da Halsnæs er omgivet af vand på 3 sider: Kattegat - Isefjorden samt Roskilde Fjord.

Området byder også på fine badestrande, med badevand af højeste kvalitet.

Skansen i Hundested er også et besøg værd med en utrolig udsigt over indsejlingen til Isefjorden. I området findes Knud Rasmussens Hus, der er indrettet som museum med minder fra hans utallige ekspeditioner i Grønland.

I Kikhavn ligger det ældste fiskerleje på Halsnæs, det går helt tilbage til 1200 tallet. En tur gennem de idylliske gader, og man føler sig hensat til tidligere tiders landsbysamfund.

Inden for kun en times kørsel fra Sølager kan man opleve Nordsjællands mange attraktioner bl.a.:

* Frederiksborg Slot

* Kronborg

* Karen Blixen Museet

* Louisiana

* Bakken - Jordklodens ældste forlystelsespark i Dyrehaven m.m.

København kan også nås på 1 times kørsel, med alt hvad en storby kan byde på.

Har man ikke selv bil, er der gode offentlige transportmuligheder, med busstoppested lige ved campingpladsen.

Sølager Strand Camping

Kulhusvej 2

Sølager

3390 Hundested

Tlf +4547939362

Mail til pladsen

Campingpladsens hjemmeside

Slik finner dere oss!

Fra Hillerød:

følges rute 16 mod Frederiksværk og Hundested, 4 km før Hundested i Amagerhuse drejes til venstre ad Sølagervejen mod Sølager og Kulhuse.

Fra Rørvig:

(færge Rørvig - Hundested) køres ad rute 16 mod Frederiksværk, ved Amagerhuse drejes til højre ad Sølagervejen mod Sølager og Kulhuse.

bottom of page